Som så mange gange før gik hun en tur i skoven. Hun nød at høre de to fugles pippen, de fugle der boede i det gamle grantræ. Hun kendte dem næsten, som var det hendes egne fugle tænkte hun. På sin vej mødte hund flere, der var ude for at lufte sin hund. En enkelt gik sågar tur med sin kat, og med et lille smil tænkte hun, at man da altid kunne opleve noget nyt i den skov.
På den anden side af skoven lå en lille grøn, græsplæne. Den var fyldt med bellis og mælkebøtter, og hun kunne se, at der sad to, små piger på et tæppe og puslede med et eller andet. Da hun kom tættere på de to, små piger kunne hun se, at de sad med deres kæledyr. Den ene havde en hamster i sele, mens den anden havde en kanin i sele. Ved siden af dem stod et bur med et marsvin i, og hun sgade til de to piger, at nu måtte de passe godt på deres dyr, så de ikke løb væk. Det lovede de hende.
Hun gik gennem villakvarteret hjem, det var en sjov vej at gå en gang i mellem. Folkene der ejede alle husene, de havde nemlig altid gang i nye projekter. Denne gang så hun blandt andet nye tage, et hus havde skiftet farve og længst nede i bunden af den ene vej, var et hus blevet sat til salg. Hun elskede at følge bylivet, og hun var særdeles glad for, at hun selv havde et skønt lille hus at komme hjem til. Ikke mindst havde hun sit elskede kæledyr, nemlig en lille ilder. Ham skulle hun hjem og fodre nu.
