De sidste fem år har jeg været ansat i en mindre engrosvirksomhed, som sælger alskens ting og sager til det danske erhvervsliv. Vi har specialiseret os i at skaffe elektronikkomponenter, som ellers ikke er til at skaffe. Enten fordi produktet er udgået eller fordi der bare er for mange købere i forhold til den udbudte mængde.
Vores kunder er elektronikvirksomheder rundt omkring i Skandinavien, som lige står og skal have afsluttet en testserie eller en meget vigtig produktion. Fordi der typisk er tale om mindre, men meget vigtige produktioner, er de oftest ret ligeglade med, hvad komponenterne koster. De skal bare have dem.
Selv om der ifølge aviserne er krise, så er det alligevel lykkedes os at få stadig flere kunder, flere ordrer og flere ansatte. Derfor er vi efterhånden vokset ud af vores nuværende kontorlokaler. Derfor er vi ny gået på jagt efter nogle nye, lækre. kontorlokaler, som vi kan vokse med. Vi forventer nemlig, at væksten fortsætter. Inden for de næste 3 år forventer vi, at vi vil have fordoblet antallet af medarbejdere.
Der er godt nok mange ting, som skal tages med i betragtning: Hvor mange kvadratmeter skal vi bruge, hvordan med it-infrastruktur, parkeringspladser, muligheder for at få flere kvadratmeter det samme sted og meget meget mere. Og så er der selvfølgelig også lige prisen. Det skal jo også være til at betale. Yderligere har vi heller ikke brug for, at det ligger ved siden af Maersk, da vi klarer det meste over telefonen. Men derfor må det da godt være lidt lækkert.